Help One Person Everyday
Samarbejdet med Land of Hope støtter deres livsvigtige arbejde med at redde og genopbygge livet for udstødte børn i Nigeria – børn, der ofte stemples som hekse og lever i livsfare. Organisationen driver et børnehjem for næsten 100 børn, betaler skolepenge for over 100 unge på universitetet og arbejder for at forandre lokalsamfund gennem uddannelse, medicin og kærlighed.
Omdrejningspunktet er træfiguren Hope, inspireret af en pige i Nigeria, som Land of Hope reddede fra et liv i fare. Hun bar allerede navnet Hope – og blev et symbol på mod, omsorg og en ny fremtid.
Ved lanceringen i 2025 blev de limiterede produkter udsolgt på blot to dage. Budskabet blev delt gennem begge parters kanaler, og interessen voksede globalt – fra Nigeria og USA til Skandinavien og Brasilien. For hvert solgt produkt donerer Spring Copenhagen alt overskud til Land of Hopes arbejde – og samarbejdet er kun lige begyndt.
“Ved at købe katten Hope er folk med til at bekæmpe overtro, redde børns liv – og frem for alt skabe håb,” siger Anja Ringgren Lovén, Founder & Director of Land of Hope. |
Let’s be Spring Friends®