Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Et lille puf – med stor betydning

Samarbejdet med Danske Hospitalsklovne er en langsigtet alliance og en del af Spring Copenhagens Spring Friends® NGO-program, hvor vi samarbejder med og støtter organisationer, der hjælper børn og unge videre i livet. Spring Friends® handler om at løfte i flok og skabe meningsfulde forandringer – sammen.

Omdrejningspunktet for samarbejdet er et unikt produkt, skabt med inspiration i hospitalsklovnens DNA. Træfiguren Puf en legende, lille figur med et stort hjerte – er designet af Thor Høy og navngivet af klovnene selv. Puf har en særlig evne til at vippe og finde balancen igen – præcis som hospitalsklovnene hjælper børn og familier til at gøre, når livet vakler.

Samarbejdet indeholder forskellige donationsmekanismer, bl.a. en fast donation på 30 kr. til Danske Hospitalsklovnes arbejde for hver solgt Puf.

Fælles lancering med Magasin – en stærk treenighedUd over løbende fælles storytelling og markedsføring på tværs af begge parters kanaler, lancerede vi samarbejdet i tæt partnerskab med Magasin Du Nord.
Alle tre parter blev samlet for at skabe maksimal opmærksomhed – og sammen skabte vi en unik lanceringsoplevelse. Magasin bidrog op til lanceringen med eksponering på egne kanaler og støttede Danske Hospitalsklovne med en række gratis elementer og aktiveringer i forbindelse med eventen.

Eventen løb over hele uge 33, hvor besøgende kunne opleve et farverigt univers fyldt med: Sjove skattejagter, konkurrencer med præmier, photobooths og hyggelige fotooplevelser, møder med designeren bag Puf, og meget mere

Lanceringssalget overgik alle forventninger, og samarbejdet fortsætter med samme energi og ambition.

“Samarbejdet med Spring Copenhagen giver os mulighed for at nå ud til endnu flere med vores budskab. Når nogen køber en Puf, er de med til at skabe plads til liv og leg midt i alt det svære,” siger direktør, Tania Dethlefsen, Danske Hospitalsklovne."

 

Let’s be Spring Friends®