Masser af fjer i ja-hatten
Optimistic Orange lyser af farve, selv når alt omkring er sort. Den taber aldrig sin orange optimisme, for den ved, at den snart igen vil sole sig i lyset, som guleroden du hiver op i urtehaven.
Den lille fugl er til dig, der også altid har masser af fjer i ja-hatten – eller til din ven, der trænger til lidt orange optimisme.
En serie af forårsfugle
Spring Birds er en serie af farverige fugle, der lander i februar 2024. Hvor andre fugle hellere venter på varmere temperaturer, før de vender tilbage under nordiske himmelstrøg, så suser Spring Birds ind midt i den grå vinter for at sprede farve i det farveløse.
Hver især er de små fugle klædt i deres favoritkulør, og du har hele 9 smukke farver at vælge imellem. Du kan endda skabe din helt egen, unikke fugl ved at sætte hoveder, vinger og kroppe sammen på kryds og tværs. Hvilken unik art skaber du?
Dette produkt er fremstillet i FSC®-certificeret bøg. Se alle vores FSC-certificerede produkter.