I den tidlige design- og produktionsfase fokuserer vi på at skabe produkter, der har potentialet til at går i arv gennem generationer, hvad enten designløsningerne er til hjemmet eller til arbejdspladsen. 

Vi har et in-house designudviklingsteam og arbejder eksternt med vores designere. Det betyder, at vi kan følge og forme designprocessen og produktudviklingen hele vejen fra idé til det færdige produkt og dermed sikre, at gældende regler for miljø og bæredygtighed overholdes.

Hver gang vi introducerer en ny designløsning til markedet, udfordrer vores team brugen af materialer og måden at producere på. Det betyder, at vi altid forsøger at skabe det bedst mulige produkt produceret på den mest ansvarlige måde.

Øger andel af FSC®-certificeret træ
Vi holder meget af træ som materiale, og træ er en del af mange af vores designløsninger. Et vigtigt skridt på vejen mod en mere bæredygtig designindustri er at støtte ansvarlig træindvinding og skovforvaltning.

Derfor støtter vi organisationen ’Plant et Træ’ samt FSC® (Forest Stewardship Council®) ved at øge den samlede andel af FSC®-certificeret træ i vores produktion. På den måde hjælper vi med at sikre, at der ikke fældes flere træer, end skoven kan reproducere – og at lokalsamfund, biodiversitet og skovarbejdere behandles med respekt. 

Som ung virksomhed etableret i 2015 er vi et stolt medlem af FSC® og afsøger altid muligheden for at prioritere FSC®-certificeret træ i udviklingen af nye produkter og emballager. Det er ikke altid muligt, men vi arbejder hen imod et mål om, at andelen af FSC®-certificeret træ i vores samlede produktion skal være 70 % inden udgangen af 2025.

Derudover overholder vi EU's træforordning fra 2013. Det betyder, at vi udfører behørige procedurer og foranstaltninger på alle forsendelser, der er omfattet af EUTR, for at sikre, at træet kommer fra lovlige kilder.

Stærke partnere skaber forskel lokalt
Spring Copenhagen arbejder tæt sammen med vores partnere på daglig basis. Vores partnere er forpligtet til at deltage i en fælles handelsaftale, som blandt andet overholder de principper og retningslinjer, der er udstukket af FN. 

Hos Spring Copenhagen samarbejder vi med flere NGO’er for at gøre en forskel lokalt, blandt andet Red Barnet Danmark, Plant et Træ, WWF Verdensnaturfonden, Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår og Danske Hospitalsklovne.