Jimmy Kessler
For Jimmy Kessler er godt design skabt ud fra klassiske skandinaviske designtraditioner: enkel formgivning, som er ærlig, diskret og tidløs. Design skal være let at afkode, både visuelt og instinktivt. Derudover er det vigtigt for ham, at hans design til en vis grad indskriver sig selvstændigt og uafhængigt i sin samtid. Som designer bestræber hans sig altid på at designe en signaturdetalje ind i sine produkter, så designet fremstår iøjnefaldende og unikt. Jimmy Kessler bliver inspireret af kunsten i sine design. Han foretrækker at arbejde i træ, fordi han elsker træets unikke evne til at selvpatinere – og fordi der er noget betydningsfuldt i at skabe tidløse og smukke design i træ og i høj kvalitet, så produkterne kan leve i generationer. Det er bæredygtighed for ham.