Grounded Craftwork
Grounded Craftwork er dansk, innovativt design med lokal forankring, kendt for unikke møbler og enestående accessories i træ. Designet kommer ofte i serier, og fælles for dem alle er deres originale formgivning med en følelse af lethed i designet. Alle Grounded Craftworks produkter designes og fremstilles i hånden i Christian Riis' snedkeri på Islands Brygge. Christian Riis arbejder med en lang række materialer: eg, ask, valnød, linoleum og uld. Fælles for hans arbejde er, at designet udspringer af træets styrke og egenskaber. Han bearbejder træet med skarpt blik for sin idé. På den måde bygger han bro mellem materiale, design og håndværk og skaber sine helt unikke produkter.