Faprik
Kvinden bag Faprik hedder Mette Geisler. Hun har en farverig og udfordrende tilgang til design. Det er hendes mål at gøre en positiv forskel og skabe værdi for mennesker og for samfundet. Og så må designet gerne fremkalde smil på læben. Mette Geisler er 100 procent til stede i alt, hvad hun laver. Uanset om hun designer en vinprop eller gentænker et badeforhæng. Når man køber hendes design, køber man også en smule af hende: det kreative, legesyge og udfordrende univers. Mette Geisler er desuden optaget af universet og den tid, vi lever i. Hun synes, at vi kan, skal og bør passe bedre på planeten.