Grateful Green
Designer: Chresten Sommer
Hvis livet er en gave, så er denne fugl gaven til livet.
Det er svært for fuglen at holde vingerne ned langs siden, for den vil helst strække dem i vejret og sige tak:
Tak for livet, tak for denne dag og tak, fordi du kiggede forbi.
Hvad er det, der gør fuglelivet lidt grønnere?
Hvis du kigger efter Grateful Green i dit fugleleksikon, kigger du forgæves. For selvom den med sin kraftigt grønne dragt ligner lidt en alexanderparakit, så er den ikke sådan at artsbestemme.
Ornitologer opdagede den under en kraftig monsun på den sydlige halvkugle, hvor den gik rundt og jublede over, at himlen vandede de grønne træer, den elsker så højt.
Den er taknemmelig helt ind i hjertet, for den ved, at selv grå skyer gemmer på gaver, hvis man kigger godt efter.
Skal I sammen gøre hverdagen lidt grønnere?
En serie af forårsfugle
Spring Birds er en serie af farverige fugle, der lander i februar 2024. Hvor andre fugle hellere venter på varmere temperaturer, før de vender tilbage under nordiske himmelstrøg, så suser Spring Birds ind midt i den grå vinter for at sprede farve i det farveløse.
Hver især er de små fugle klædt i deres favoritkulør, og du har hele 9 smukke farver at vælge imellem. Du kan endda skabe din helt egen, unikke fugl ved at sætte hoveder, vinger og kroppe sammen på kryds og tværs. Hvilken unik art skaber du?
Dette produkt er fremstillet i FSC®-certificeret bøg. Se alle vores FSC-certificerede produkter.
Yderligere Information
Vægt: 31 g
Bredde: 4,2 cm
Længde: 4,5 cm
Højde: 6,5 cm
Vedligehold: Spring Birds er ikke et legetøj og må ikke benyttes af børn. Figuren er et unikt håndlavet og håndsamlet træprodukt, der vil have variationer fra version til version. Rengør figuren med en tør klud. Brug aldrig stærke rengøringsmidler eller skuremidler.
Materialer: FSC Bøg
Andre materialer: Plastik
Produceret i: Vietnam
Vælg muligheder