Morten Gøttler
Morten Gøttler designer med udgangspunkt i moderne skandinavisk designtradition og en fast tro på, at innovation er grundlaget for vellykket design. Hans design kendes på den gennemtænkte form, udsøgte komfort og omhyggeligt udførte detaljer samt det rene og lette udtryk. Den autodidakte møbeldesigner foretrækker at arbejde i træ – især når det er møbler, der er på tegnebrættet. Han holder sig ikke til én bestemt sort – det kan være alt fra egetræ til rosentræ. Morten Gøttler har mange design i porteføljen – heriblandt også lamper, hvor det foretrukne materiale er metal. Designerens inspiration kan komme alle steder fra; den ene dag er det formen på en frugt, den anden dag er det former i naturen eller materialet selv, der inspirerer. For Morten Gøttler giver godt design værdi til sine omgivelser. Et smukt designet møbel kan ændre hele oplevelsen af et rum – uanset om der ikke er andre designermøbler i rummet. For ham er godt design lig med bedre livskvalitet.