Sébastien El Idrissi
Spring Copenhagen og den schweiziske designer Sébastien El Idrissi synes at være det perfekte match. Begge inspireret af hverdagen, med dens skønhed – og dens uløste problemer.
Den industrielle designer arbejder med alle mulige slags materialer i sine design. Men i selve designprocessen foretrækker han pap og papir. Med det kan han teste sit design i fuld størrelse, før han bestemmer sig for den endelige prototype.
Spørger man ind til Sébastien Idrissis designproces, sammenligner han den med forberedelsen af frugt og grøntsager. Først opstår ideen. Dernæst følger processen med at skrælle alle de unødvendige aspekter af, indtil han står tilbage med kernen. Lidt ligesom når man skræller en appelsin.
Og forhåbentlig bliver den del til et stykke godt design – hvilket for Sébastien Idrissi betyder design, der ender med at blive en slags arketype på en måde, hvor vi glemmer, at designet engang blot var et simpelt designprojekt.