
Klar til et kys?
Det siges, at man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen. Med Prince er det noget ganske andet. Faktisk behøver du ikke engang kysse Prince for at vide, at her har du valgt rigtigt.
Denne frøprins med sine store mørke øjne og kække attitude er svær at modstå. Ikke mindst fordi Prince er fremstillet i FSC®-certificeret eg og ahorn.

Tager springet
Der findes mange slags forunderlige frøer i Danmark. Froggy hører til den type, vi kalder springfrøer.
Den danske springfrø har lange stærke bagben, der fungerer som fjedrer, og Froggy ville sagtens kunne hoppe en hel meter højt og to meter langt, hvis ikke den var fremstillet i FSC®-certificeret eg og ahorn.
Træ med omtanke
FSC®-certificeringen sikrer, at vores produkter af træ eller papir kommer fra skove, der drives bæredygtigt og med hensyn til både miljø, mennesker og økonomi.
Chresten Sommer
Chresten Sommers design skal appellere til begge køn i alle aldre. Det skal være enkelt, understrege træets rå æstetik og gerne kombinere det naturlige med det barnlige og sødmefulde – og naturligvis altid være hånddrejet. Det er afgørende for ham, at hans figurer har de helt rigtige proportioner og det helt rigtige udtryk.
Han er først rigtig tilfreds, når han har følelsen af, at det er hans hidtil bedste design. Det har altid været håndværket – med tryk på hånd – der trak for ham. Og det var fascinationen af håndværket, der for 15 år siden fik ham til at lave trædesign som hobby.

