Expressions Tivoli er hyldest til Tivoli
Expressions Tivoli er en hyldest til en af verdens mest elskede forlystelseshaver – Tivoli i København. Dukken er blevet til i samarbejde med Tivoli, og dukkerne forestiller tre af de mest ikoniske Tivoli-figurer fra havens legendariske pantomimeteater: Pjerrot, Harlekin og Columbine.
Når Benjamin Hansen designer, er det med hverdagen i centrum. Både gennem funktionelle elementer og gennem kulørfuld leg med hverdagen og de objekter, vi er vant til at omgås.
Når Hansen betragter det elementære, starter det ofte en proces. Processen fører til nye fortolkninger med nye former og nye farver. Nyfortolkninger, som igen får mulighed for at påvirke og ændre den kontekst, de befinder sig i.
Expressions-serien er et unikt, håndlavet og håndmalet produkt i træ, skabt af talentfulde håndværkere.