Poul Christiansen

Navn

Poul Christiansen

Baggrund

Poul Christiansen er uddannet bygningsarkitekt fra Kunstakademiet i 1973 og har siden begyndelsen af studiet haft en forkærlighed for formgivning og design.

I dag er han en del af det prisvindende designkollektiv KOMPLOT. Han er desuden bredt anerkendt for sit arbejde med møbler og belysning for blandt andet virksomheder som Gubi og Le Klint.

Design

For Poul Christiansen er design kun godt, hvis det udfylder en funktion og dækker et behov. Hans arbejde med design handler om at løse et mere eller mindre komplekst problem på den bedst mulige måde.

Samtidig har godt design, ifølge ham, også en kunstnerisk dimension, som taler direkte til følelserne udenom det logiske sanseapparat. For ham skal et godt design indeholde et element af innovation, som skubber udviklingen i den rigtige retning. Han er drevet af en tilgang til design, der handler om, at designet skal bringe noget nyt med sig: Det kan være et nyt materiale, en ny teknologi i fremstillingen eller et nyt behov, der skal dækkes.

Når Poul Christiansen designer, finder han inspiration i naturen, der byder på et hav af fascinerende konstruktioner. Hvad enten det er plantestængler, blade eller insekter, der forvandler sig til flyvende vidundere efter deres puppestadier.