En stille glød i natten
Ember har taget sit navn fra det engelske ord for ’glød’. Og det beskriver fint det smukke lys, der kommer fra lampen. I stedet for at blive spredt fra toppen af lampen kommer lyset ud i bunden på Ember.
Der bliver det reflekteret af det mælkehvide opalglas, der giver lyset et blødt skær – så dæmpet og roligt som gløden fra et bål.
Og ligesom ild og gløder henfalder, kan du justere lyset på Ember ved at trykke på knappen i bunden af lampen.
Så får du præcis den lysstyrke, du ønsker.
Til nætter udenfor
Det er så hyggeligt, når vejret er lunt nok til, at vi kan sætte os udenfor om aftenen:
En sommernat på altanen eller terrassen i godt selskab, hvor roen sænker sig i takt med, at mørket så småt falder på.
Her er Ember en oplagt lampe at tage med ud. Den giver et stemningsfuldt lys, som det er rart at sidde i skæret af.
Og Ember er nem at flytte rundt. Du tager let fat omkring det øverste af den kegleformede stander og løfter, når selskabet trækker indenfor igen.
Ember er også en flot lampe at stille i soveværelset. Mangler du inspiration til indretningen, så se nærmere på vores kategori Soveværelse. Ember er fuldt opladet efter 9 timer. Den kan holde i 15-17 timer på en fuld opladning.