Fra industri til indretning
Lampeserien Formel blev designet af Hans Due i 1970’erne. Inspirationen hentede han i de enkle lamper, der blev brugt som arbejdslys i datidens industri og detailhandel.
Hans idé var at tage dette enkle design og gøre det til en pendel, der kunne bruges i hjemmet.
Ved at bevare enkelheden og funktionaliteten, men samtidigt lave skærmen i aluminium i stedet for den typiske glasskærm, lykkedes han med at gøre det til en lampe til hjemmet.
Lampen har været ude af produktion i en længere årrække, men i 2022 relancerer Spring Copenhagen Hans Dues smukke design, så det igen kan få en plads i hjemmet.
Find lampen til dit behov
Lampen Formel blev i begyndelsen tænkt som en pendel, men siden blev det også til en gulvlampe.
I vores relancering har vi lavet Formel som pendler i størrelsen Ø26, Ø40 og Ø50, og vi har også lavet den som gulvlampe, bordlampe og væglampe. Dermed er det let for dig at finde en Formel til netop dit behov.