Phister (sand)

Designer: Hans Due

Phister er en klassisk bordlampe, der er designet af Hans Due i 1970’erne.

Den har været ude af produktion i en række år, men nu har vi relanceret lampen i en opdateret version.

I denne nye udgave har vi blandt andet givet Phister et genopladeligt batteri, så du kan flytte den rundt i hjemmet.

På lager
999 kr

En 70’er-lampe med et moderne look

Det er forunderligt at kigge bagud og føle, at man kigger lige ind i fremtiden.

Præcis sådan havde vi det, da vi så Hans Dues lampe, der oprindeligt er designet og produceret i 1970’erne.

For Phister er så enkelt udformet og så fuld af elegance, at den træder ud af tiden som et stadigt moderne design.

Udformet som et rør med klare snitflader i begge ender står den og peger skråt op fra sin plads på bordfladen.

Et enkelt design og alligevel så opfindsomt, at det er svært at tage øjnene fra.

Samme design med nye funktioner

Selve designet har vi ikke rørt ved. Men i vores relancering af Hans Dues lampe har vi opdateret teknologien, så du får flere muligheder i brugen af Phister.

Lampens lys kommer nu fra en LED-pære. Lyset kan du justere ved at trykke på tænd-sluk-knappen, der dermed også fungerer som dæmper.

Ved at indbygge et genopladeligt batteri, har vi også gjort ledningen på Phister overflødig. I stedet er der nu blot et stik, så du kan oplade Phister med det medfølgende kabel. Når dioden lyser grønt, og lampen er fuldt opladt, kan du let tage den med dig rundt.

Nøjagtigt som på originalen har du mulighed for at bruge Phister som væglampe. I bunden finder du to huller til ophæng. Der medfølger ikke skruer. Phister er en genopladelig lampe med en ladetid på 8 timer. På en fuld opladning kan den lyse i op til 15 timer.

Vægt: 485 g

Bredde: 9,0 cm

Længde: 24,5 cm

Højde: 13,0 cm

Vedligehold: Rengør Phister med en tør, blød klud. Brug ikke skurebørster eller skuresvampe. Sluk altid for strømmen, før du rengør Phister.

Materialer: Genanvendt ABS-plastik

Andre materialer: Rustfrit stål

Produceret i: China

Certificering: CE, CB, IP20, Class III

Klassificering: IP20

Ledning, længde: 150,0

Ledning, materiale og farve: Textile, black

Dæmpbar: Ja

Energiklasse: A

Kelvin: 3000

Levetid: 25000

Lyskilde: 3 W LED

Lumen: 160

Switch: Touch Dimmer Switch

Spænding: DC 5.0V, 2A

Phister (sand)
Phister (sand)

Andre varer, du kunne være interesseret i...

Senest sete varer